Funktionelle lidelser
Der ligger ofte en kompleks bio-psyko-social og kulturel årsagsforklaring bag udviklingen af en funktionel lidelse, ofte opstår den i forlængelse af anden sygdom eller traume. En funktionel lidelse er en reel sygdom. Faktorer som f.eks. arvelighed, sygdomsbekymring og langvarigt stress kan have betydning. Et fælles kendetegn for funktionelle lidelser er, at de ikke kan påvises ved blodprøver, billedediagnostik som f.eks. røntgen og scanning eller andre medicinske tests. Det er udelukkende ud fra symptomerne, sværhedsgraden og varigheden, at diagnosen stilles. Der foregår omfattende forskning inden for funktionelle lidelser, idet den har store konsekvenser for det enkelte individ, for pårørende og for samfundet.
Der findes mange misforståelser omkring funktionelle lidelser, også inden for sundhedsvæsenet, der er derfor vigtigt at understrege, at sygdommen er en reel sygdom, symtomerne er ikke indbildte, og ofte er det en lang og opslidenden proces at nå frem til diagnosen. Det kan være meget forskelligt i hvilken grad lidelsen påvirker den enkelte, for nogle er det enkelte symptomer, hvor det er muligt fortsat at passe et arbejde og få en hverdag til at hænge sammen, for andre kan der være tale om svære invaliderende symptomer.
Hyppigt forekommende gener kan være:
- Hovedpine
- smerter i muskler og led
- Føleforstyrrelser
- Træthed
- Mave- og tarmproblemer
- Hjertebanken
- Trykken eller smerte i brystet
- Svimmelhed
- Hukommelses- og koncentrationsbesvær
Lidelser som kronisk smertetilstand, irritabel tyktarm, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, somatiseringstilstand og kronisk piskesmæld betragtes i dag som funktionelle lidelser.
Nogle af de behandlingsmuligheder, der har vist sig effektive, er gradueret genoptæning, kognitiv terapi, Acceptance and Commitment Therapy (ACT), Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR) og enkelte medicinske præparater.
Du kan finde mere information om funktionelle lidelser, om udredning og behandling på www.funktionellelidelser.dk